DK
DE
CN
GB

IE4-motorer – Førsteklasses effektivitet nu på lager

Fra oktober 2020 har de højeffektive IE4-motorer været en del af standardlageret hos Hoyer Motors. Energieffektivitet er et vigtigt fokusområde i forbindelse med CO2-udledninger og industriel forurening generelt.

04/11/2020

“Generelt ser vi et stigende fokus på energieffektivitet på tværs af alle vores markeder, og det vi ønsker naturligvis at understøtte. De grønnere løsninger står også højt på vores dagsorden,” siger Ketil Vesterlund, CCO i Hoyer Motors.

Diverse lovgivninger, der skal sikre en forbedring af elmotorernes effektivitet, træder i kraft på tværs af markederne. I EU/EØS er det bl.a. Ecodesign-direktivet, som i fremtiden dikterer brugen af IE4-motorer.

Fra 1. juli 2023 skal alle elmotorer mellem 75-200 kW, der idriftsættes til landbaserede industrielle applikationer inden for EU/EØS, være IE4 eller højere. For at opnå højere effektivitet og reducere de samlede ejeromkostninger hos slutbrugerne vil flere markeder og OEM’er imidlertid allerede nu have IE4-motorer.

Tilgængelighed og hurtig levering

Hoyer Motors har i de senere år leveret IE4-motorer til adskillige projekter. Nu oplever de en ændring i efterspørgslen, hvor der er behov for hurtig levering af de højeffektive motorer. OEM-kunder vil have muligheden for at tilbyde energioptimerede applikationer på markedet, og en måde at opnå dette på er at opgradere den eksisterende motor til en IE4.

“Vi ser et øget behov for korte leveringstider på IE4-motorer. Ved at have et komplet IE4-sortiment fra 80-355 på lager forbedrer vi fleksibiliteten og forkorter leveringstiden. Det giver os mulighed for at opfylde vores kunders krav og dermed øge deres win-rate i effektiviseringsfokuserede projekter,” afslutter Ketil Vesterlund.

Fakta om Hoyers IE4-sortiment

  • IEC-størrelse 80-355
  • Effekt 0,75-315 kW
  • IP55 og isoleringsklasse F
  • Fast leje i drive end og 3xPTC i spolerne
  • Hoyers standardbelægning C3L

IE4 motorer

Læs mere og download datablade, tegninger og det nye IE4-produktkatalog